Et naturligt formål
Grøn, vedvarende energi ligger højt på den danske dagsorden. Også den plantebaserede kost udbredes blandt befolkningen. Og det er godt for vores klima.
Som et dansk globalt brand fra verdens mest økologiske land er det vores naturlige formål at støtte FN's verdensmål om bæredygtig fødevareproduktion og at accelerere dansk økologi til flere.
Som producent af mælkepulver, som er et animalsk produkt, kan vi ikke bryste os af at være helt med på den grønne bølge. Da køer udleder en del metan, bidrager vi naturligvis til udledningen af drivhusgasser.
Der hvor vi dog kan sætte ind, forsøger vi at gøre det. Og her bliver særligt den økologiske produktion med omtanke for miljø og natur interessant. Vores topmoderne, bæredygtige produktionsanlæg er også en en væsentlig spiller, hvor bl.a. tyngdekraften bruges som et ressourcebesparende element i transporten af materiale.