Ny, patenteret teknologi

Vores modermælkserstatning og tilskudsblandinger er produceret vha. en ny, patenteret teknologi. I ét produktionsflow går vi fra frisk mælk til færdigt produkt.

De fleste mælkebaserede modermælkserstatninger og tilskudsblandinger produceres primært af forskellige vallebaserede ingredienser fra osteproduktionen. Disse ingredienser fremstilles gennem flere led af forarbejdningsprocesser. Hvert led bidrager til belastningen af ingrediensernes næringsstoffer.

Den nye mælkefraktioneringsteknologi bruger i stedet en særlig filtreringsteknologi til direkte og i ét flow at trække lige præcis de ingredienser ud af den friske mælk, som skal indgå i det færdige produkt. Teknologien har altså gjort det muligt at springe flere led i produktionen af modermælkserstatning og tilskudsblandinger over.

Med den nye teknologi opnår vi derfor en skånsom bearbejdning af den friske mælk og dennes næringsstoffer. Efter filtreringsprocessen tilsættes så de nødvendige fedtstoffer, vitaminer og mineraler, som sikrer den ernæringsmæssige kvalitet af disse produkter til vores særligt sårbare målgruppe – nemlig de allermindste.

Og mælken er naturligvis fra danske, økologiske køer.

Vores mål er altid at levere produkter, der har maksimal næringsværdi og minimal miljøpåvirkning.